Ændre format på billeder |
Hvis du har billeder i et andet format end JPG eller GIF skal du lave dem om til et af de to formater. For at gøre dette, er det nødvendigt at du har et billedbehandlingsprogram såsom Paint eller Adobe Photoshop. Har du ikke det, er det ikke sikkert det er muligt for dig at lave billedet om. For at lave billedet om i Paint eller Photoshop skal du åbne billedet med det pågældende program. Vælg nu "Gem som". I diaglogboksen vil der være en drop-down menu der hedder "Format" eller "Filtype" eller lign. Fra denne menu bør det være muligt for dig at vælge Gif eller Jpeg format. Når du har valgt det ønskede format kan du gemme billedet under et nyt navn. Nu har du et billede i GIF eller JPG format, som du kan bruge til din hjemmeside. GIF formatet kan kun vise 256 forskellige farver, så til fotografier er JPG et bedre valg. Har du derimod en figur, som måske kun er i sort/hvid, eller ihvertfald ikke bruger så mange forskellige farver, så er det faktisk bedst at bruge GIF, fordi GIF optager mindre plads. Dermed vil din hjemmeside blive vist hurtigere, når nogen går ind på den! |