Oprette et HTML dokument

Inden du går igang, skal du lige sikre dig, at din computer viser efternavne på alle filtyper. Dette gør du på følgende måde.

  1. Gå til START > Mine Dokumenter
  2. I vinduet der dukker op er der en række menuer øverst. I menuen "Tools" (på dansk Windows XP hedder den nok "Værktøjer". Det er ihvertfald den menu, der findes lige til venstre for hjælp) skal du vælge "Mappeindstillinger". Nedenfor ses, hvordan det ser ud i engelsk Windows XP.


  3. Tryk på den midterste tab i vinduet der dukker op. Et stykke nede finder du en checkboks hvor der står "Hide extensions for know file types". På dansk bliver det nok noget i stil med "Skjul efternavne på kendte filtyper". Her skal du sikre dig at boksen ikke har en markering.


  4. Tryk nu knappen "Apply to all folders" eller den tilsvarende danske oversættelse (se figuren ovenfor).

Nu hvor du er sikker på at din computer viser efternavne på filer, er du klar til at oprette et html dokument. Åbn den mappe, hvor du gerne vil have dokumentet skal være. Du må også gerne lægge det på skrivebordet, hvis du vil.

  1. Højreklik med musen ude i det hvide område af vinduet (ikke på en af filerne i mappen!) og vælg "Nyt > Tekstdokument".


  2. Omdøb filen til det du ønsker den skal hedde efterfulgt af ".html". Du omdøber ved at klikke en gang på filen og så vente til der kommer et lille tekstområde du kan skrive i.


  3. Klik nu et andet sted i vinduet. Windows XP spørger dig nu, om du vil ændre filtypen på filen. Dertil skal du svare "Ja". Nu har du dit helt eget tomme htmldokument, som er klar til brug.